Fordi dens nervøse skråskrift
iler henover lyntogets ruder
og fordi dens halvtgennemsigtige slør
svajer foran højhusets lodrette lyshav
fordi den græder på mine vegne
over dét jeg alligevel ikke kan glemme
og fordi den prikker sit efterårshaiku
på forruden selvom det straks viskes ud
(...)
Netop som jeg var blevet helt vanddrivende og vanvittig af al den regn åbnede jeg min daglige avis og læste dette spritnye digt af Søren Ulrik Thomsen.
Sand litteratur gør en forskel.
Hele digtet "Ode til regnen" kan nydes i dagens Politiken.
/ Tine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar