Efter 1000 siders overbevisende klassikerlæsning er jeg klar med en vinder. Selvom det er 3. gang jeg læser den, så er jeg stadig dybt imponeret over Pontoppidans sprog, komposition, diskussioner og ikke mindst aktualitet - han holder simpelthen hele vejen hjem. Og så kom der en overraskelse - hvad det er, vil jeg ikke afsløre her, men han har beskrevet noget i 1896 som først er blevet rigtigt aktuel i år 2010! - det er da godt gået.
Ove
1 kommentar:
Hvor er det livsbekræftende at høre. Jeg kan næsten ikke vente til oktober!
Send en kommentar